Vælg en efterskole, hvor du kan udleve dine interesser

Vælg en efterskole, hvor du kan udleve dine interesser

Hvis du lige har færdiggjort 9. klasse, og du ikke ved hvad du vil, kan et efterskoleophold være en kærkommen idé. Der findes nemlig et hav af forskellige efterskoler, hvor du har mulighed for at tilpasse dit 10. skoleår, som du vil. Blandt andet kan du vælge at tage på efterskolen PLAY. Det er en nyetableret skole, hvor der er fokus på at have det sjovt og personlig udvikling. Blandt andet derfor er der ingen eksaminer på skolen.

En anderledes måde at gå i skole på

Når du starter på en efterskole, møder du også en helt anderledes måde at gå i skole på. Til forskel fra en almindelig skole, bor du nemlig på efterskolen. Det vil også sige, at du har dine medelever omkring dig 24/7. Det er helt klart en anderledes måde at leve på og gå i skole på. Særligt i Danmark, hvor unge oftest kun bor sammen med deres forældre og eventuelle søskende.

Men der er også en fantastisk måde at leve på. Det giver dig nemlig mulighed for at stifte dybe venskaber, der kan vare hele livet. Hvis du derfor er klar på nye eventyr, bør du ikke snyde dig selv for et år på efterskole.

Sammensæt dit eget skoleforløb

Når du vælger at tage på efterskolen PLAY, har du mulighed for at sammensætte dit eget skoleforløb. På skolen har du nemlig mulighed for at fokusere på fag, der betyder meget for dig. Her er der altså ikke tale om akademiske fag, men derimod sport-, kunst-, eller designfag. Blandt andet kan du vælge mellem:

  • Musik
  • Dans
  • Badminton
  • Håndbold
  • Design

På den måde får du altså mulighed for at fordybe dig i fag, der betyder noget for dig.

Undgå stress med en eksamensfri skole

I dag er der mange unge, der oplever et større og større pres, fordi de skal til eksamen. For mange føles eksaminerne som noget helt livsafgørende, der er bestemmende for hele deres fremtid. Derfor kan det også være rart med et afbræk fra alt, der hedder eksaminer i et helt år.

Når du fjerner eksaminerne, har du i stedet mulighed for at fokusere på selve din udvikling. Du har faktisk også mulighed for blot at fokusere på at dygtiggøre dig og have det sjovt. Derfor er der heller ingen eksaminer på efterskolen PLAY. I stedet er der fokus på, at du skal lære så meget som muligt.

Al den læring, som du opbygger i løbet af skoleåret, skal altså ikke vurderes på én dag. I stedet kan du tage læringen og oplevelsen med dig videre i livet. Det vil helt klart være et kærkomment afbræk fra det eksamensræs, som man ser så mange andre steder.

Du vil også modtage undervisning i boglige fag

Selvom efterskolen giver dig mulighed for at fordybe dig i anderledes fag inden for sport og kunst, vil du også stadig modtage undervisning i boglige fag. På efterskolen er der nemlig undervisning i følgende fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Medborgerskab

Medborgerskab er et fag, som efterskolen selv har oprettet. Faget går ud på at lære og undersøge, hvordan du kan påvirke verden omkring dig i en positiv retning. Det kan blandt andet være gennem aktivisme, organisationer, politik eller nogle helt andre måder.

Det er et meget åbent fag, hvor du har mulighed for at komme med alle dine inputs til en bedre verden. Her vil du blive mødt af lærere og elever, der er ligeså engageret i en bedre verden som du selv.